Bil interesseret assistent søges til salgsafdelingen hos Struer’s Friske Bilhus
Er du serviceminded, struktureret og glad for biler? Så er det måske dig, vi leder efter!
Struer’s Friske Bilhus søger en engageret assistent til vores salgsafdeling på fuldtid.
Du bliver en vigtig del af teamet og skal hjælper vores sælgere med de praktiske og administrative opgaver, der får hverdagen til at fungere.
Du behøver ikke erfaring fra bilbranchen. Vi sørger for grundig oplæring og giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer undervejs.
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag bliver alsidig og vil blandt andet omfatte:
- Aflevering af biler: Gennemgang og aflevering af nye og brugte biler, herunder introduktion til bilernes funktioner og digitale løsninger.
- Annoncering: Fotografering af biler samt oprettelse af annoncer med præcise og indbydende beskrivelser.
- Klargøring til salg: Opsætning af prisskilte og vedligeholdelse af flotte og præsentable biludstillinger.
- Administration: Hjælp med fakturering og øvrige administrative opgaver.
- Koordinering: Planlægning af klargøring i samarbejde med salgsafdelingen og interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Kundeservice: Modtagelse af kunder, besvarelse af spørgsmål og sikring af en god oplevelse i bilhuset.
Der vil også være mulighed for at assistere med bilsalg, hvis du har interesse for det.
Dit primære fokus vil dog være at understøtte salgsafdelingen og sikre, at opgaverne i denne afdeling bliver løst professionelt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundekontakt og sætter en ære i god service.
- Arbejder struktureret, tager ansvar og bevarer overblikket – også når der er travlt.
- Har flair for IT og teknisk forståelse, fx opsætning af mobiltelefoner, tilkobling af apps og gennemgang af bilernes digitale funktioner.
- Interesserer dig for biler og gerne vil følge med i udviklingen, særligt inden for elbiler.
- Er fleksibel, lærevillig og trives med forskellige typer opgaver.
Erfaring fra bilbranchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, din interesse for biler, IT-forståelse inden for bilområdet og din lyst til at lære.
Oplæring og udvikling
Du får en grundig introduktion til vores arbejdsgange, biler, IT-systemer og administrative opgaver. Der vil desuden være mulighed for relevante kurser, så du kan styrke dine kompetencer og gradvist blive mere selvstændig i rollen.
Arbejdstid
Stillingen er på fuldtid. Du skal være indstillet på at arbejde hver anden søndag og deltage ved alle vores åbent hus-arrangementer. Ved søndagsvagt får du en fridag som kompensation.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et aktivt bilhus med tæt samarbejde, en varieret hverdag og gode muligheder for at udvikle dig inden for biler, kundeservice, IT og administration.
Vi lægger vægt på ordentlighed, godt samarbejde og gode kundeoplevelser – og vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage positivt til teamet.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til direktør Per Pedersen på psp@sfb-mail.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Pedersen på 21 24 10 25.
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse er hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!